Vision”I alliance med ejere af fast ejendom, er vi forkæmpere for den klassiske, danske realkreditmodel med det formål, at frigøre økonomiske muligheder og sikre stabilitet for den enkelte og for samfundet.” MissionDet er vores overordnede målsætning:
"Sammen er vi rigere”. På baggrund af en tillidsfuld alliance med vores kunder, kan vi udvikle og forhandle os til finansielle løsninger, som er bedre end den enkelte kan opnå selvstændigt.
Hovedparten af finansielle produkter sælges via bankernes eget distributionsnet. Da de både er producenter og sælgere af egne løsninger, kan de ikke hævde også at være rådgivere. Det er en uheldig sammenblanding, som ikke sikrer forbrugeren reel markedsindsigt og rådgivning.
Vi tilbyder helhedsorienteret rådgivning med speciale indenfor ejendomsfinansiering, og udvikler værktøjer der kan hjælpe vores kunder til at opnå overblik og forståelse for deres samlede økonomi, hvilket er forudsætningen for at kunne træffe kvalificerede valg.
Vi anser det klassiske realkreditsystem som en hjørnesten i den enkeltes og samfundets økonomi. Dets beståen samt udbredelse, er forudsætningen for økonomisk stabilitet og vækst. Det klassiske realkreditsystem har en indbygget reguleringsmekanisme, som kunne have forhindret Finanskrisen, hvis den danske realkreditmodel var udbredt til flere lande. |





