Det får du for kontingentetDer må aldrig kunne rejses tvivl om, at vores anbefalinger sker i din interesse og ikke dikteres af eventuelle kortvarige indtjeningsbehov. Det løbende kontingent, skal derfor sikre et stabilt indtjeningsgrundlag der kan opretholde driften af RealRåd. Kontingentet betales pr. husstand, uanset om du har én eller flere lån under aktiv pleje. 1. Konstant beredskab For at sikre dig de bedste omlægningsmuligheder, bruger vi mange ressourcer på at have et beredskab parat der kan reagerer. Vi skal dagligt følge med i obligationernes kursudvikling, udarbejde strategier og vi foretager løbende, individuelle beregninger og simuleringer for vores kunder. Når en mulig omlægningssituation opstår, er vi forberedte så den bliver mest optimal for dig. Derfor har vi i flere måneder forud, sørget for bestilling af lånetilbud samt ydet personlig rådgivning til hver enkelt kunde om resultatet af omlægningen samt indhentet de fornødne dokumenter og underskrifter. 2. Research og analyse Vi sparer dig for en masse tid og energi, i forhold til du selv skulle holde dig opdateret om udviklingen indenfor realkreditmarkedet og nye låneprodukter. Vi sørger for at finde eventuelle fordele til dig eller faldgruberne, så vi tjener flere penge til dig eller sparer dig for ærgelser og tab. Når banker og politikere eksempelvis vil indføre et nyt lånesystem (SDO), skal vi kende detaljerne og fremsætte advarsler eller anbefalinger. Når bankerne lancere nye produkter, skal vi undersøge dem. Nogen gange kan man ikke udtale sig om deres egenskaber, før end efter et stykke tid hvor de har været på markedet. Derfor følger vi dem over tid. Hvordan er kursdannelse? Hvordan er rentepåvirkningen etc.? Vi analyserer, hvordan man bedst muligt kan optimerer sin boligøkonomi. Hvilke løsninger er bedre end andre? Hvordan kan samspillet mellem bolig, pension og formue, forbedres? Hvad ønsker du som kunde? 3. Adgang til Accurat, udvikling og vedligeholdelse Du får adgang til vores avancerede beregningsprogram Accurat, der giver dig fuld indsigt i dine omlægninger. Du kan selv eller sammen med én af vores rådgivere opstille forskellige forudsætninger og fortage beregninger af mulige omlægningsmuligheder. Systemet vedligeholdes og udbygges løbende, så programmet kan håndtere den krævende sagsbehandling og beregne relevante lånetyper. Accurat vandt Reboot prisen i 2000 for bedste finansielle applikation. 4. Undervisningsaftener Flere gange om året afholder vi undervisningsaftener, hvor du i samværet med andre kunder kan opnå endnu bedre forståelse for konverteringer. Desuden afholder vi temaaftener med relevante foredragsholdere, hvor vi mere indgående, behandler emner indenfor formue- og gældspleje. 5. Nyhedsbreve og påvirkning af offentlig debat Vi udsender løbende nyhedsbreve og artikler om realkredit og økonomisk planlægning, så du hele tiden er velinformeret. Når det har relevans for vores kunder og danske låntagere i almindelighed, deltager vi gerne i den offentlige debat som modvægt til de traditionelle, finansielle udbydere. Eksempelvis kan uhensigtsmæssige lånetyper eller uvidende politikeres beslutninger, ramme os alle. |





